1. Jeg vil stå for en aktivitet/leg 1 gang om ugen. Dette vil jeg gøre for at forbedre mig i at igangsætte aktiviteter. Jeg vil både hjemme og i institutionen forberede mig og bruge mine lærere og medstuderende som hjælp til ideer.
2. Jeg vil stå foran en forsamling. Dette mål vil jeg gennemføre gennem vores to workshops og mine ugentlige aktiviteter.
3. Jeg vil planlægge og udføre to workshops med de andre studerende og efterfølgende motivere lærerne til at holde fast ved de nye tiltag. Dette vil jeg gøre fordi jeg mener, at vi har en viden, som kan være til gavn for denne institution. Jeg vil sammen med de 3 andre studerende planlægge og udføre de workshops og derefter arbejde videre med de nye tiltag i klassen.
4. Jeg vil forsøge at forstå den vietnamesiske kultur. Dette vil jeg gøre ved at tage ud på ture forskellige steder i Vietnam og gennem samtaler med lærerne på min stue og generelt med personalet i børnehavn. Dette vil jeg gøre for at få en forståelse af lærernes metoder og tankegang i institutionen.
5. Jeg vil være undrende og stille spørgsmål. Dette vil jeg gøre for at blive bedre til at reflektere over egen og andres praksis. Til vores møder hver anden uge skal jeg stille minimum 2 spørgsmål.