Så er første måned gået…

Nu har jeg været af sted i lidt over en måned og nu føler jeg endelig, at jeg har fået skabt en hverdag, som fungere og som jeg har det godt med. Dette gælder både på det professionelle plan og privat, så alt er bare som det skal være og mere til.

Siden sidst har vi været på weekendtur i Halong bugten og øen Cat Ba. Vi tog af sted tidligt om morgenen fredag den 20. februar. Vi blev hentet i bus og kørte omkring 160 km hen til Halong by, hvor der stod en stor båd klar til os.  Vi sejlede ud i Halong bugten, som er et smukt sted, kort beskrevet er der er en masse vand og klipperJ Ej det er svært at beskrive hvor flot det er, det skal ses.

Det første sted vi holdte ind, var en kæmpe drypstenshule, hvor vores guide fortalte forskellige historier fra hulen, som man så kan vælge at tro på eller ejJ Det var rigtig flot at se og opleve. Derefter sejlede vi videre og der havde vi mulighed for at sejle i kajak. Det var der to der gjorde, Rasmus og Mia. Vi andre ville hellere vente til lørdag i håbet om at vejret var blevet bedre, hvilket det ikke gjordeL Vi andre sad bare og nød stilheden og snakkede med hinanden.  Om aftenen holdte båden stille ude i Halong bugten og her skulle vi sove om natten.  Kahytterne var rigtig lækre, de var ikke store, men det var fint med pladsen.  Om lørdagen sejlede vi videre og her fik resten af os lov til at sejle i kajak. Janni og jeg roede sammen og vi styrede bare det skidt. Det var en rigtig flot tur, man fik set Halong bugten på en helt anden måde end fra båden. Næste stop var en lille ø der hedder Cat Ba. Her lejede vi cykler og cyklede ud til en lille landsby, hvor der bor 13 familier. Her kiggede vi os lidt omkring og gik sammen med en guide ud i en lille jungle, hvor der om sommeren kommer slanger og edderkopper frem, godt det var vinter siger jeg bareJ Guiden fortalte os om forskellige planter og deres funktioner og hjalp os sikkert hen til en lille grotte vi skulle se. Den var heller ikke stor, men mørk, men det var interessant at se den og gå rundt i junglen. Selvom der ikke var nogen farlige dyr pumpede adrenalinet en del, tænkt nu hvis der var en lille edderkop??J

Efter dette tog vi tilbage på båden og blev sejlet hen på en anden side af Cat Ba, hvor vi skulle hen og overnatte på et hotel. Det var rigtig lækkert, vi boede to og to, og på hvert værelse var der to dobbeltsenge, luksus. Om aftenen gik vi lidt rundt i området og fik os en lille drink, men ellers var det bare ren afslapning. Søndag stod den på hjemrejse stort set hele dagen. Det var en rigtig dejlig tur, selvom vejret ikke var med os, det var overskyet hele weekenden og søndag begyndte det at regne, så det var ikke på denne tur vi skulle have sol på vores blege kroppeJ, men bestemt en god oplevelse. Vi er så bare så heldige at vi skal til Nha Trang (ligger syd på) den 9. marts fra tirsdag til og med sødag, så der håber vi på sol.  

Det går godt i børnehaven. Jeg får skabt flere og flere relationer til børnene, og de er også ved at vende sig til mig, så nu er det bare en glæde at komme på arbejde. I denne uge skal jeg starte engelskundervisning med børnene, faktisk i morgen tirsdag, hvilket jeg er spændt på, men glæder mig også. Derudover har jeg fået en fast dag udover engelskundervisning tirsdag. Om torsdagen har jeg fået tid til at lave forskellige aktiviteter med børnene, så det er rigtig godt, for så ved jeg hvornår jeg skal være forberedt til.

Ellers går dagene jo bare hernede. Rasmus, Janni og jeg ses en del med de andre studerende, hvor vi laver forskellige ting sammen, tager ud og spiser, går i byen, tager på markeder, ja nærmest alt, men vi bruger også en del aftner herhjemme i hverdagen og bare hygger foran fjernsynet og computeren. 

 Det var alt for denne gang. I må alle have det rigtig godt og håber ikke i fryser alt for meget. Hvis det er nogen trøst, så har vi dårligt vejr, overskyet, regn og 15 grader:-(  Pas på jer selv og hinanden.

AnetteJ  

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.