Så kom dagen endelig hvor vi skulle afsted:-)
Turen herned gik godt, det var ikke saa slemt at vente de forskellige steder(Wien og Bangkok). Vi blev hentet i lufthaven af en vietnameser, der stod med en lap papir hvor der stod Rasmus Jensen Jysk Hotel stavet bag fra, he he. Vi koerte fra lufthavnen i Hanoi til hotellet, hvilket tog 40 min ca., saa det er en stor by vi bor i. Vi skulle have boet paa hotel i to dage, men Ha, som er vores kontaktperson kom og hentede os dagen efter vi ankom og koerte os ud til huset. Vi havde ingen anelse om husets kvalitet og i forhold til hvad vi allerede havde set i gadebilledet, var vi ret spaendte, ogsaa selvom vi havde set billeder af huset, det kunne jo vaere et hus som blev hold af to pinde, eller et forholdvis godt hus. Vi ankommer med taxa og taxaen stopper ved en lille gyde, og vi faar af vide at vi skal gaa lidt. Det virker som et meget snusket sted, men det er det slet ikke, eller jo, men det er standarten hernede, skrald overalt, men staar paent, og der lugter utrolig daarligt mange steder, men det vender man sig hurtigt til og saa gaar der hunde rundt mange steder. Naar man skal ind i et vietnamesisk hus skal man laase en slags port op foerst og saa skal man koere en en anden port op, ligesom i en carport. Saa kommer man ind til en tom plads, hvor de stiller deres motorbikes og biler og derefter er du i koekkenet, saa naar du sidder der har du udsigt til bilen og motorbikes, maerkeligt:) Huset har udover stuen 4 etager, hvor jeg bor paa 1. sal i et lille fugtigt og koldt vaerelse, men har vaennet mig til fugten og kulden, saa glaeder mig til det bliver varmt.
De foerste par dage vi var her lavede vi ikke saa meget, vi brugte mest tiden paa at gaa rundt og laere omraadet vi bor i at kende. Ikke saa langt fra hvor vi bor er der en soe, som er indhegnet, der er rigtig hyggeligt at gaa og der slipper man for den larmende trafik der er hele tiden. Vi bor naesten ved en hovedvej, hvor trafikken er sindsyg, hvilket den er overalt. Naar man skal passere veje skal man bare gaa ud og gaa i et roligt tempo, saa skal biler, motorbikes og busser nok koere udenom dig, hvilket man i starten lige skulle vende sig til, men nu goer man det bare.
Igaar soendag var vi(alle studerende) med Ha og boernehavens personale ude og se nogle pagoder, som en form for templer. Vietnameserne har lige holdt nytaar(hernede kaldes det Tet) og i det nye aar tager stort set alle vietnamesere hen til flere pagoderne og beder for det nye aar, for dem selv, de doede, god oekonomi, helbred, familien osv., hvor de saa taender roegelsespinde og koeber mad som de velsigner i pagoderne og bringer med hjem og spiser det, saa faar de et godt nyt aar. Det var rigtig interessant at opleve, det var overvaeldende hvor mange mennesker der var, men fedt at opleve.
Vi har selvfoelgelig ogsaa smagt deres mad hernede og det kraever noget tilvaenning. Til jer der har laest min blod vil vide, at jeg skrev at jeg vil tage afsted med et aabent sind, men det er ikke helt nemt at overholde i spisesituationen, har svaert ved at lade være med at skaerre ansigter naar maden bliver serveret paa gadekoeknerne, det lugter og smager ikke altid godt og saa er der jo ikke ligefrem rent, men vi har fundet et godt sted naer os som er rigtig godt. Der servere de den traditionelle nudelsuppe der hedder Pho, som er rigtig laekker, man skal bare ikke kigge paa rengoeringen, he he, rent er der ikke, men igen, man vaenner sig til det.
I dag mandag havde jeg mig foerste vagt i boernehaven, det var rigtig godt, men ogsaa meget maerkeligt, for forstaar ikke et ord af hvad de siger, men heldigvis er min to laerer okay til at tale engelsk, saa det hjaelper meget. I boernehaven er der lidt over 350 boern og paa min stue er der 35 boern i alderen 5-6 aar, hvor der som er to laere og saa nu mig:) De virker super soede og slet ikke saa strenge som jeg havde hoert de ville vaere, men det er jo ogsaa kun foerste dag, saa kan vaere det bare er facade. Jeg tror jeg kommer til at trives der, jeg skal vaere med til at undervise i engelsk, hvilket er godt, for saa kan jeg kommunikere mere med boernene udover gennem kropssprog. Boernene kan godt lidt engelsk, de kan i hvert fald sige hvad de hedder, saa det er en start. Haaber jeg kan laere dem lidt mens jeg er her. Min arbejdsdag kommer til at vaere fra 7.45 til 16.45 mandag til torsdag, men jeg har pause fra kl 11 af hvor boernene skal sove(det skal siges, at de skal sove inde paa deres stue, 35 boern i en stue og de ligger sig til at sove, det er jo helt vildt) til kl 14, saa jeg skal ikke klage overhovedet.
Det har egentlig kun vaeret lidt svaert de foerste par dage, den foerste nat paa hotellet gik jeg i panik, laa i min seng og skulle sove, og jeg taenkte bare, FUCK, det her kan jeg ikke, savnede jer derhjemme og naermest graed mig selv i soevn. Saa der gik det op for mig hvad jeg havde bevaeget mig ud i, saa hvis i synes jeg tog det saa roligt, saa var det bare fordi jeg ikke forstod det, men det goer jeg nu og jeg elsker det mere og mere for hver dag der gaar. Jeg kan nemt se mig selv bo hernede i det halve aar, glaeder mig til hver dag der kommer. Saa jeg har det godt og nyder Vietnams Pho, den larmende trafik og bilos, de gloende mennesker, de skumle gader, huset, de andre studerende vi er her sammen med, bylivet(har allerede vaeret ude og proeve nattelivet af, det er godt hernede og oellene er mega billige, koster under 10kr, saa det er skoent, he he),fugten, kargelakkerne og firbenene i huset, de lokale handlere, som vi er blevet venner med, jamen ALT.
Til slut vil jeg bare sige TUSIND TAK for videohilsner, personlige breve, billeder, det er guld vaerd at have, det var rigtig soedt af jer. Haaber i har det godt derhjemme:-)
Anette
