Anetteberg’s Blog

Nu har jeg været af sted i lidt over en måned og nu føler jeg endelig, at jeg har fået skabt en hverdag, som fungere og som jeg har det godt med. Dette gælder både på det professionelle plan og privat, så alt er bare som det skal være og mere til.

Siden sidst har vi været på weekendtur i Halong bugten og øen Cat Ba. Vi tog af sted tidligt om morgenen fredag den 20. februar. Vi blev hentet i bus og kørte omkring 160 km hen til Halong by, hvor der stod en stor båd klar til os.  Vi sejlede ud i Halong bugten, som er et smukt sted, kort beskrevet er der er en masse vand og klipperJ Ej det er svært at beskrive hvor flot det er, det skal ses.

Det første sted vi holdte ind, var en kæmpe drypstenshule, hvor vores guide fortalte forskellige historier fra hulen, som man så kan vælge at tro på eller ejJ Det var rigtig flot at se og opleve. Derefter sejlede vi videre og der havde vi mulighed for at sejle i kajak. Det var der to der gjorde, Rasmus og Mia. Vi andre ville hellere vente til lørdag i håbet om at vejret var blevet bedre, hvilket det ikke gjordeL Vi andre sad bare og nød stilheden og snakkede med hinanden.  Om aftenen holdte båden stille ude i Halong bugten og her skulle vi sove om natten.  Kahytterne var rigtig lækre, de var ikke store, men det var fint med pladsen.  Om lørdagen sejlede vi videre og her fik resten af os lov til at sejle i kajak. Janni og jeg roede sammen og vi styrede bare det skidt. Det var en rigtig flot tur, man fik set Halong bugten på en helt anden måde end fra båden. Næste stop var en lille ø der hedder Cat Ba. Her lejede vi cykler og cyklede ud til en lille landsby, hvor der bor 13 familier. Her kiggede vi os lidt omkring og gik sammen med en guide ud i en lille jungle, hvor der om sommeren kommer slanger og edderkopper frem, godt det var vinter siger jeg bareJ Guiden fortalte os om forskellige planter og deres funktioner og hjalp os sikkert hen til en lille grotte vi skulle se. Den var heller ikke stor, men mørk, men det var interessant at se den og gå rundt i junglen. Selvom der ikke var nogen farlige dyr pumpede adrenalinet en del, tænkt nu hvis der var en lille edderkop??J

Efter dette tog vi tilbage på båden og blev sejlet hen på en anden side af Cat Ba, hvor vi skulle hen og overnatte på et hotel. Det var rigtig lækkert, vi boede to og to, og på hvert værelse var der to dobbeltsenge, luksus. Om aftenen gik vi lidt rundt i området og fik os en lille drink, men ellers var det bare ren afslapning. Søndag stod den på hjemrejse stort set hele dagen. Det var en rigtig dejlig tur, selvom vejret ikke var med os, det var overskyet hele weekenden og søndag begyndte det at regne, så det var ikke på denne tur vi skulle have sol på vores blege kroppeJ, men bestemt en god oplevelse. Vi er så bare så heldige at vi skal til Nha Trang (ligger syd på) den 9. marts fra tirsdag til og med sødag, så der håber vi på sol.  

Det går godt i børnehaven. Jeg får skabt flere og flere relationer til børnene, og de er også ved at vende sig til mig, så nu er det bare en glæde at komme på arbejde. I denne uge skal jeg starte engelskundervisning med børnene, faktisk i morgen tirsdag, hvilket jeg er spændt på, men glæder mig også. Derudover har jeg fået en fast dag udover engelskundervisning tirsdag. Om torsdagen har jeg fået tid til at lave forskellige aktiviteter med børnene, så det er rigtig godt, for så ved jeg hvornår jeg skal være forberedt til.

Ellers går dagene jo bare hernede. Rasmus, Janni og jeg ses en del med de andre studerende, hvor vi laver forskellige ting sammen, tager ud og spiser, går i byen, tager på markeder, ja nærmest alt, men vi bruger også en del aftner herhjemme i hverdagen og bare hygger foran fjernsynet og computeren. 

 Det var alt for denne gang. I må alle have det rigtig godt og håber ikke i fryser alt for meget. Hvis det er nogen trøst, så har vi dårligt vejr, overskyet, regn og 15 grader:-(  Pas på jer selv og hinanden.

AnetteJ  

Siden sidst har jeg været på arbejde i 14 dage og det har været en blandet fornøjelse. Den første uge var jeg der bare og observerede, følte virkelig, at det var min øvelsespraktik jeg var i, vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvilket stadig er svært, men det bliver bedre, der skal bare lidt tid til. De første dage i børnehaven havde jeg svært ved at se de ting jeg havde fået af vide hjemme fra Danmark af de andre studerende, såsom stopfodring af børnene, at de slår børnene og bare generelt ikke behandler dem særlig godt, men for hver dag der er gået har jeg fået syn for sagen. Hvis børnene ikke gør som de bliver bedt om, får de et lille klask over fingrene, i numsen, niv i øret, eller der bliver taget lidt ekstra fat i ansigtet, det er virkelig ikke rart at se på. Jeg har så lagt mærke til, at når de ser, at jeg kigger på dem, så er det som om de ikke gør noget alligevel, men jeg kan tydeligt se i deres ansigt, at de er irriteret på barnet og lysten bestemt er der. Det andet jeg nævnte med stopfodring kræver også noget at overvære. Nogle af børnene er meget langsomme til at spise, og det resultere i, at lærerne propper maden i munden på barnet og det er ikke små mundfulde, det er store skeer med top på og så er det ellers bare ind. Har set nogle af børnene få opkastfornemmelser af det og øjnene der lige bliver presset engang, virkelig ikke rart. Jeg har hjulpet med at made nogle af børnene, men kun et par gange, for jeg gør det i barnets tempo, og det falder ikke i god jord hos lærerne, da det SKAL gå hurtigt, så det er ikke så tit jeg får lov til det, heldigvis.

Som jeg nok også skrev sidst, så er det svært at kommunikere med børnene og det har frustreret mig rigtig meget, har virkelig synes, at det har været svært og hårdt at få skabt nogle relationer til børnene, men jeg prøver at gribe hver mulighed for kontakt med dem, trods den meget struktureret hverdag, og det går også bedre nu, børn er heldigvis så ligetil og åbne, så en sprogbarriere er ikke en forhindring for demJ Nogle af drengene er sværere at komme i kontakt med end pigerne. Har observeret og lært at der er mange måder at komme i kontakt på og en af dem er at slå. En af drengene har slået en del når han lige gik forbi mig og det irriterede mig rigtig meget, hvilket resultere i, at jeg bliver sur på ham og beder ham lade være. En dag i en engelsktime sidder jeg ved siden af ham og han begynder igen at slå mig, men denne gang bliver jeg ikke sur, men prøver at imitere de ting han gør og jeg hjælper ham med den leg de skulle lave. Stille og roligt bløder han op og han ender med at give mig et klistermærke som han havde fået(det får de når de har klaret sig godt, eller et stempel), hvilket gjorde mig rigtig glad. Senere på dagen legede jeg også med ham, så det var rigtig fedt at få brudt en barriere til hamJ Nu håber jeg så det fortsætter i morgen mandag.

Uden at det skal lyde som det hele er dårligt, vil jeg skynde mig at sige, at de lærere gør et enormt stykke arbejde med børnene, børnene er utrolig kloge og har mange kompetencer, kan flere ting end de danske børn i DK, jeg tager hatten af for hvert enkelt barn der kan sidde stille så mange timer om dagen og få undervisning og så så mange børn på et sted. Så kan vi ikke brokke os over vores normering i DKJ

Det hele er ikke kun børnehave,  men i hverdagene bliver det ikke til så meget, fordi man er så træt, da man er på når man er der, men vi har da været ude og shoppe lidt i den gamle bydel. Der ligger der gader hvor hver gade er delt op i en vare, f.eks. en hel gade med sko, det er totalt fedt, så har da allerede købt to par sko til 100kr ca. Så har vi været ude og sole os lidt på et 4-stjernet hotel, det var rigtig lækkert. Janni, Majbritt, May (de andre studerende) og jeg var til bryllup i går, en lærer fra børnehaven skulle giftes, så hende og hende mand(nu) havde inviteret 900 mennesker, sikke en vennekredsJ Janni og jeg havde begge en fin kjole på, men da vi ankom til kirken, fandt vi ud af, at vi ikke skulle ind i kirken, men ind i et stort telt der var sat op ved siden af.  Vi kommer ind og ser at folk overhovedet ikke er nær så fine i tøjet som os, de har bare deres hverdagstøj på, så plus at vi er spændende at se på pga. vores hudfarve, så fik vi da endnu mere opmærksomhed, he he. Som vi kender et bryllup hjemme i DK kan slet ikke sammenlignes med det vietnamesiske. Her tager bruden og gommen hen til deres svigerforældres hus og bliver velsignet gennem bøn og mad der også er velsignet og når de har været begge steder, er de gift. Så det vi var til, var mest en reception, hvor brudens gæster kommer og fejre hende, gommen er derhjemme og har lidt enkelte på besøg. Det skal lige siges, at det er manden der betaler hele gildet.. Så gæsterne kom løbende hele dagen og spiser en masse små forskellige retter…Super lækker madJ Jeg sad ved siden af en vietnamesisk mand, som gav mig risvin, puha, det smagte ikke godt, men så har jeg også prøvet det…I forhold til gave, giver man penge, da man mener, at brudeparret ingenting har, så man hjælper dem ved at give penge, hvilket vi selvfølgelig også gjorde. Vi var ikke ved brylluppet særlig lang tid, et par timer, så tog vi hjem.  Det var spændende at prøve at være  medvirkende til.

Inden jeg slutter bliver jeg lige nød til at komme rundt om vejret, det er jo fantastisk, vi har været oppe på de 30 grader, hvis ikke mere, det er sku varmt og kræver tilvending, sveder jo ved den mindste aktivitetJ  Er spændt på hvordan det bliver bare om et par uger, puhaaa… Håber i kan holde varmen derhjemme, he he…

Håber i har det godt, jeg har det rigtig godt, nyder det hele hernede og prøver at lære at nyde de mindre sjove ting.  Pas på jer selv.

Anette

PS. Har købt cykel, så nu kan jeg komme rundt i trafikken, det kræver 100% koncentration, men det kan sagens lade sig gøreJ

Så kom dagen endelig hvor vi skulle afsted:-)
 
Turen herned gik godt, det var ikke saa slemt at vente de forskellige steder(Wien og Bangkok). Vi blev hentet i lufthaven af en vietnameser, der stod med en lap papir hvor der stod Rasmus Jensen Jysk Hotel stavet bag fra, he he. Vi koerte fra lufthavnen i Hanoi til hotellet, hvilket tog 40 min ca., saa det er en stor by vi bor i. Vi skulle have boet paa hotel i to dage, men Ha, som er vores kontaktperson kom og hentede os dagen efter vi ankom og koerte os ud til huset. Vi havde ingen anelse om husets kvalitet og i forhold til hvad vi allerede havde set i gadebilledet, var vi ret spaendte, ogsaa selvom vi havde set billeder af huset, det kunne jo vaere et hus som blev hold af to pinde, eller et forholdvis godt hus. Vi ankommer med taxa og taxaen stopper ved en lille gyde, og vi faar af vide at vi skal gaa lidt. Det virker som et meget snusket sted, men det er det slet ikke, eller jo, men det er standarten hernede, skrald overalt, men staar paent, og der lugter utrolig daarligt mange steder, men det vender man sig hurtigt til og saa gaar der hunde rundt mange steder. Naar man skal ind i et vietnamesisk hus skal man laase en slags port op foerst og saa skal man koere en en anden port op, ligesom i en carport. Saa kommer man ind til en tom plads, hvor de stiller deres motorbikes og biler og derefter er du i koekkenet, saa naar du sidder der har du udsigt til bilen og motorbikes, maerkeligt:) Huset har udover stuen 4 etager, hvor jeg bor paa 1. sal i et lille fugtigt og koldt vaerelse, men har vaennet mig til fugten og kulden, saa glaeder mig til det bliver varmt. 

 
De foerste par dage vi var her lavede vi ikke saa meget, vi brugte mest tiden paa at gaa rundt og laere omraadet vi bor i at kende. Ikke saa langt fra hvor vi bor er der en soe, som er indhegnet, der er rigtig hyggeligt at gaa og der slipper man for den larmende trafik der er hele tiden. Vi bor naesten ved en hovedvej, hvor trafikken er sindsyg, hvilket den er overalt. Naar man skal passere veje skal man bare gaa ud og gaa i et roligt tempo, saa skal biler, motorbikes og busser nok koere udenom dig, hvilket man i starten lige skulle vende sig til, men nu goer man det bare.
Igaar soendag var vi(alle studerende) med Ha og boernehavens personale ude og se nogle pagoder, som en form for templer. Vietnameserne har lige holdt nytaar(hernede kaldes det Tet) og i det nye aar tager stort set alle vietnamesere hen til flere pagoderne og beder for det nye aar, for dem selv, de doede, god oekonomi, helbred, familien osv., hvor de saa taender roegelsespinde og koeber mad som de velsigner i pagoderne og bringer med hjem og spiser det, saa faar de et godt nyt aar. Det var rigtig interessant at opleve, det var overvaeldende hvor mange mennesker der var, men fedt at opleve.
Vi har selvfoelgelig ogsaa smagt deres mad hernede og det kraever noget tilvaenning. Til jer der har laest min blod vil vide, at jeg skrev at jeg vil tage afsted med et aabent sind, men det er ikke helt nemt at overholde i spisesituationen, har svaert ved at lade være med at skaerre ansigter naar maden bliver serveret paa gadekoeknerne, det lugter og smager ikke altid godt og saa er der jo ikke ligefrem rent, men vi har fundet et godt sted naer os som er rigtig godt. Der servere de den traditionelle nudelsuppe der hedder Pho, som er rigtig laekker, man skal bare ikke kigge paa rengoeringen, he he, rent er der ikke, men igen, man vaenner sig til det.

 
I dag mandag havde jeg mig foerste vagt i boernehaven, det var rigtig godt, men ogsaa meget maerkeligt, for forstaar ikke et ord af hvad de siger, men heldigvis er min to laerer okay til at tale engelsk, saa det hjaelper meget. I boernehaven er der lidt over 350 boern og paa min stue er der 35 boern i alderen 5-6 aar, hvor der som er to laere og saa nu mig:) De virker super soede og slet ikke saa strenge som jeg havde hoert de ville vaere, men det er jo ogsaa kun foerste dag, saa kan vaere det bare er facade. Jeg tror jeg kommer til at trives der, jeg skal vaere med til at undervise i engelsk, hvilket er godt, for saa kan jeg kommunikere mere med boernene udover gennem kropssprog. Boernene kan godt lidt engelsk, de kan i hvert fald sige hvad de hedder, saa det er en start. Haaber jeg kan laere dem lidt mens jeg er her. Min arbejdsdag kommer til at vaere fra 7.45 til 16.45 mandag til torsdag, men jeg har pause fra kl 11 af hvor boernene skal sove(det skal siges, at de skal sove inde paa deres stue, 35 boern i en stue og de ligger sig til at sove, det er jo helt vildt) til kl 14, saa jeg skal ikke klage overhovedet.
 
Det har egentlig kun vaeret lidt svaert de foerste par dage, den foerste nat paa hotellet gik jeg i panik, laa i min seng og skulle sove, og jeg taenkte bare, FUCK, det her kan jeg ikke, savnede jer derhjemme og naermest graed mig selv i soevn. Saa der gik det op for mig hvad jeg havde bevaeget mig ud i, saa hvis i synes jeg tog det saa roligt, saa var det bare fordi jeg ikke forstod det, men det goer jeg nu og jeg elsker det mere og mere for hver dag der gaar. Jeg kan nemt se mig selv bo hernede i det halve aar, glaeder mig til hver dag der kommer. Saa jeg har det godt og nyder Vietnams Pho, den larmende trafik og bilos, de gloende mennesker, de skumle gader, huset, de andre studerende vi er her sammen med, bylivet(har allerede vaeret ude og proeve nattelivet af, det er godt hernede og oellene er mega billige, koster under 10kr, saa det er skoent, he he),fugten, kargelakkerne og firbenene i huset, de lokale handlere, som vi er blevet venner med, jamen ALT.

Til slut vil jeg bare sige TUSIND TAK for videohilsner, personlige breve, billeder, det er guld vaerd at have, det var rigtig soedt af jer. Haaber i har det godt derhjemme:-) 
 

Anette